Udover koordinering og strukturering af byggeprojektet, sørger vi hos Byg og Renover ApS for, at det høje kvalitetsniveau af håndværket opretholdes. Da vi sørger for samarbejdet mellem de forskellige underleverandører, behøver du blot at være i kontakt med os. Vi lægger vægt på en ærlig og gennemskuelig kommunikation.
Din tryghed er altafgørende for os, blandt andet derfor er vi i tæt samarbejde med udvalgte underleverandører, som vi ofte samarbejder med. Udfører vi din totalentreprise, garanterer vi en effektiv byggeproces, hvor vi tilgodeser din økonomi, og de krav du måtte stille til resultatet. Ved enhver totalentreprise, som vi varetager, sørger vi for, at dine behov som enten privat- eller erhvervskunde bliver tilgodeset i alle dele af processen, uden du behøver kontakte flere faggrupper.